Hvad er sygdom/skade?
Det ligger i selve begreberne sygdom og skade, at der eksistere en tilstand for kroppen, som sund, og at sundhed må opfattes som kroppens naturlige tilstand, sygdom og skade som undtagelsen. Kroppens naturlige tilstand er, når dens funktioner kan fungere som de biologisk er bestemt til at gøre. Forskellige årsager kan imidlertid bevirke at kroppens funktioner hæmmes i større eller mindre grad. Hvis disse hæmninger ikke ophæves igen, vil de gradvist udgøre en større og større belastning, som i begyndelsen giver sig til kende i form af smerter og ubehag, senere i form af svære symptomer. Neuro-muskulær refleks-zoneterapi efter Ove Bonnesens metode bygger på den antagelse, at uanset hvordan en ubalance er opstået i kroppens systemer, sætter den sig igennem muskulaturen. Kroppen er en helhed, og en ubalance et sted i systemet søges kompenseret et andet sted, så balancen så vidt muligt opretholdes. Derfor kan enhver form for ubalance i kroppen genoprettes ved at påvirke den del af muskulaturen, som kompenserer for den opståede ubalance. At det forholder sig således, kan man overbevise sig om ved at se nærmere på forholdet mellem skelet og muskulatur. Kroppens dominerende fysiske belastning består i at holde sig oprejst i en stadig kamp mod tyndekraften. Skelettets struktur er udviklet til at muliggøre dette. Man kan trække en lodret, central linie fra toppen af hovedet ned langs rygsøjlen gennem midten af hoften, mellem benene til jorden. Omkring denne midterakse er muskulaturen påhæftet, på en kompliceret måde, som dels sikre at den lodrette stilling kan opretholdes ved hjælp af musklernes egen spænding, dvs. uden aktiv fysisk arbejde, og som dels sikre at kroppen kan bevæge sig fri på tværs af tyngdeakse, langs jorden. Hvis dette indviklede stykke mekanik forstyrres, udover den naturlige tolerance som fra naturens hånd er indbygget i systemet, opstår der skævheder i kroppens struktur. Skævheder som bevirker at dele af muskulaturen påføres et krævende mer-arbejde, mens andre dele af muskulaturen hæmmes i deres naturlige funktion, og derved svækkes. De lange rygmuskler, rygstrækkerne, som løber på hver side af rygsøjlen fra nakke til lænd, bærer det væsentligste ansvar for, at kroppen er i harmonisk balance med tyngden. I kræft af deres længde og placering centralt nær tyngdeaksen, er de i stand til at regulere kroppens lodrette stilling gennem henholdsvis spænding og afspænding under fysisk arbejde. Rygstrækkerne udgør muskulaturens centrale kerne. De bærer desuden ansvaret for rygradens fleksibilitet, og dermed de mekaniske forudsætninger for den naturlige overførsel af nerveimpulser fra centralnervesystemet via rygmarvsnerverne ud til alle kroppens muskel– og organsystemer. Hvis rygstrækkerne er i balance og fungerer normalt, er hele kroppen i balance. Omvendt bevirker en skade eller ubalance et vilkårligt sted i kroppen omgående en kompensation i rygstrækkerne, i form af en latent spænding i en af siderne. Den latente spænding medfører et pres på især 3., 4. og 5. lændehvirvel, hvilket svarer til kroppens naturlige tyngdepunkt. En blokering af muskelarbejde og nerveimpulser i dette område medfører en voldsom belastning af andre dele af muskulaturen: Mavemuskulaturen overspændes, hvilket hæmmer tarmfunktionen og den naturlige blodgennemstrømning i bughulens organer. Brystkassens muskler fastlåses, hvilket hæmmer åndedrættet. Nakke– og skuldermuskler påføres et mer-arbejde, hvilket medfører spændinger i området. Endelig bevirker en latent spænding i den ene rygstrækker en overbelastning af det modsatte ben, hvilket kan medføre smerter i muskler og led. Neuro-muskulær refleks-zoneterpi efter Ove Bonnesens metode sigter direkte på at påvirke rygstrækkerne, så de latente spændinger forsvinder, og kroppen igen kan fungere normalt. |